For nogle vil aktiviteterne være lige i øjet, for andre er det fuldstændig uden mening. Det skal man regne med, at man får at vide uden filter. Der kan sagtens være en, der siger, at ’det der møg, gider jeg ikke’.

Det skal der være plads til. Måske kan man aflede vedkommende, så hun alligevel får lyst til at deltage. Måske skal man give plads til, at hun kan trække sig helt. Det allervigtigste er, at hun skal ud af situationen med skindet på næsen, det må ikke blive et nederlag. Det er meget vigtigt, at der er plads til de følelsesmæssige udsving.

I den slags situationer er jeg særligt glad for min psykomotoriske faglighed. Vi er uddannet til også at reagere på det nonverbale sprog, og samtidig er alt, hvad vi laver, gennemsyret af relationsarbejde.

Hvis ikke vi har stærke relationer til de her mennesker, og hvis ikke vi er med til at facilitere, at de havde stærke relationer til hinanden, så kan vi slet ikke opnå det, vi gerne vil – nemlig at hjælpe den enkelte til at få det så godt som muligt i en svær livssituation.

Vi oplever generelt, at borgere, der begynder hos os, bliver gladere og får mere initiativ, og det er også det, vi hører fra deres pårørende. Jeg synes tit, mit arbejde er et luksusarbejde, for det er aktiviteter med så meget mening i stort set hele tiden.